Spring til indhold

Hvad koster en podcast?

Det lidt kedelige svar på dette spørgsmål er, at budgetrammen afhænger af en række parametre.
Men her på siden finder du priseksempler og idéer til form og format, og kommer lidt tættere på hvad en podcast koster.  

Vores ambition er at skabe gode lytteroplevelser med budskaber, der gør en forskel.
Vi kan understøtte jeres podcast og idé på mange måder - herunder finder du eksempler på hvordan.

Den fulde podcastproduktion fra A til Z kan se ud på mange forskellige måder. Vi hjælper naturligvis til i hele processen fra idéudvikling til udgivelse og distribution. 

Fælles for den fulde produktion er, at den består af:

> Idéudvikling & Storyboard 

> Optagelse & Produktion

> Redigering & Lyddesign

> Udgivelse & Promovering

Dertil vil den fulde produktion ofte være delt op i flere episoder, som bliver bundet sammen i sæsoner. 


Prisen på en fuld podcastproduktion fra A til Z afhænger  meget af format og koncept. Ønsker I et podcastformat med en fast vært og skiftende gæster er prisen en helt anden end ved den narrative og lydmonterede storytelling, der tager lytteren med på en rejse i tid og sted.

 

Case: Roche udgiver ny podcastserie, som giver en række forskellige indblik i, hvordan det kan opleves at leve med sclerose

Et godt eksempel på en narrativ og lydmonteret fortælling er Sclerosepodcast, som vi har produceret for Roche Pharmaceuticals. Denne type produktion koster omkring 25.000 kr. per episode fra idé til udgivelse og promovering.

Læs casebeskrivelsen – og hør hvordan en narrativ og monteret lydfortælling lyder her

Står du klar med ideen, værten og kilderne, men mangler bare et lydstudie, en mikrofon eller hjælp til redigering af dine råbånd?

Vi hjælper gerne med at understøtte jeres egen produktion. 

Når vi redigerer en podcast, kan I blot sende råbåndene til os. Så sørger vi for, at lytteoplevelsen bliver god for modtageren. 

Helt konkret kan vi fjerne rumklang, klippe, justere lydniveauer, tilføje effekter og toner, så podcasten bliver så lækkert at lytte til, som overhovedet mulig.

Vi står desuden altid klar til at stille vores udstyr til rådighed.

Prisen på en service af denne type afhænger naturligvis meget af det enkelte projekt, men starter typisk på omkring 1.900 kr. pr. episode.

Case: Manden bag Jytte fra Marketing, Morten Münster, bruger podcast som en vigtig del af sin indholdsmarkedsføring

Når Morten har optaget lyden til en episode af podcasten Adfærd, sender han råbåndene til os. Vi transskriberer, klipper, justerer og lyddesigner hans arbejde og sender en fil retur, som er klar til udgivelse.

Læs casebeskrivelsen og lyt til resultatet af vores arbejde her

Promovering

Skær igennem larmen og nå dit target audience med den rigtige strategi.

Har du brug for promotion-materiale som audiogram og picture quotes, der får lyd til at rejse langt på de digitale medier – så tag endelig fat i os. 

Vi har prøvet det mange gange før og har et par tricks i ærmet, som nok skal få din KPI op at ringe.

Til dig, der har en podcast i forvejen.

Med en podcast audit zoomer vi ind på din podcast og kigger nærmere på forskellige tiltag, der kan laves for at opnå flere lyttere. 

Vi har udviklet et program, hvor vi scorer din podcast i et pointsystem fra 0 til 40. Dette efterfølges af en rapport fyldt med implementerbare råd og konkrete bud på forbedringer.

En podcast audit koster 1995 kr.

5/5
"Min podcast Adfærd er produceret af de gode folk inde hos hearHEAR. Uden Anders og hans kollegaers flexibilitet og kompetencer, var denne podcast aldrig blevet til noget! Alle de små detaljer, den flydende klipning og alt den slags, som er en del af podcasten - det er deres værk og deres fortjeneste. Så hvis du mangler noget assistance eller tænker på at starte din egen podcast, så får hearHEAR mine allervarmeste anbefalinger."
Morten Münster
Adfærdspsykolog og forfatter

hearHEAR

Lydens Hus
Gammel Kongevej 11-13, 4. sal
1610 København K
DK
Tel.: +45 42 95 20 35
CVR: 33 22 63 22
Email: anders@hearhear.nu